Olivias tryllesalve er virkelig god i badet og vi bruger den til Elias hver dag. Jeg giver ham det på hele kroppen mens han sidder i badekaret, efter at jeg har vasket ham i vaskesæben fra Avéne. Den er fed, fugter godt og virker også beroligende på eksemen synes jeg. Den fedter lidt i karret, så man skal passe på, hvis de rejser sig op. Men når man bruger den sådan her, er den jo hamrende dyr i drift!
Jeg fandt heldigvis opskriften på nettet og nu laver jeg den selv – har fået en kæmpe bøtte til færre penge og kan bruge løs uden at skulle tænke på en tårnhøj literpris. Jeg er bestemt ikke DIY-typen, så her kan alle være med!
Salven består af:
100g sheasmør. Købes i helsekostbutikker eller på nettet som f.eks. Helsebixen.dk
30g bivoks. Købes også i helsekostbutikker eller på nettet Helsebixen.dk
170g god olivenolie – (jeg prøvede sidste gang med kokosolie og den er også fin)
Det hele smeltes i en gryde og hældes i et eller flere skoldede glas.
**Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver Atopiker.dk kommission, hvis du køber noget. Det har ingen betydning for den pris du skal betale for produktet. Jeg linker kun til foretrukne eller billigste webshops og kun når det giver mening for et indlæg. Når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du Atopiker.dk hjemmesiden**
Kære Lene
Vi er langvarige storforbrugere af olivias tryllesalve til min søn på 6 år, som lider af eksem. Jeg overvejer at prøve din opskrift (tak for at dele den), men har samtidig en søn der er ret lugtsensitiv – hvordan er lugten på den hjemmelavede tryllesalve – ca det samme eller kraftig/mild sammenlignet med det færdigkøbte?
Mange tak for din besked og dit spørgsmål. Jeg synes ikke at cremen lugter kraftigt, mere lidt sødt 🙂 Men hvis man er lugtsensitiv, kan det selvfølgelig stadig drille. Vi var også storforbrugere af Olivias tryllesalve, men brugte så meget, specielt efter bad, så det kunne bedre betale sig, at jeg selv lavede den. Måske du kan gå i helsekosten (hvis du bor tæt på sådan en) og dufte til ingredienserne, så kan du måske bedre få en idé om cremen lufter for kraftigt.
Bh Lene