Stop kløe-kradse cyklus..
… med et bad. Et af de råd, der har hjulpet os mest!
Elias forløb startede med et rigtigt dårligt råd fra vores egen læge, der sagde: “begræns badene da det kan udtørre huden”. Så det gjorde vi selvfølgelig, men hold da op hvor havde Elias det svært med eksem. Det var i den periode at hans hænder konstant så sådan her ud:

Der var selvfølgelig også flere andre faktorer, der spillede ind, men at han kun fik et bad, når det var yderst nødvendigt, forværrede hans eksem.
Så fik jeg læst mig frem til, at bade i lunkent vand med hurtig tilførsel af fugt til huden rent faktisk var godt. Og derefter har vi fået væsentlig mere styr på eksemen, da vi kan stoppe udbruddet inden det går helt amok.
Derfor, hvis eksemen blusser og barnet kradser, så prøv at stoppe den onde cirkel ved at:
- Give et kort bad i lunkent vand
- Dup forsigtig huden tør og giv hurtigt behandlingscreme (hvis de skal have det på) på og herefter en god mængde fugtighedscreme.
Derved vaskes allergener og andre irritanter af, der kan forværre kløen og eksemen.Cremen er vigtig lige efter badet og gør at huden ikke udtørrer. Når Elias er meget tør, bruger jeg også en hjemmelavet fed salve og smører ham ind i det i slutningen af badet. Det gør at hans hud får endnu mere fugt og virker beroliget.