Eksemudbrud, stilhed og vigtigheden af et bad

Jeg kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem blogindlæg og hvordan det går med Elias. Når det godt med ham, er der en masse overskud til at søge og skrive, men når han har det dårligt og jeg er oppe det halve af natten, er overskuddet helt væk! Det er virkelig helt vildt, hvor stor indflydelse noget eksem kan have på én og hele familien, der er en del af det.

Det startede mandag eftermiddag, hvor jeg kom sent hjem fra arbejde, alle var trætte, Elias havde fået lidt eksem på lår og hænder og blev smurt med både behandlingscreme og fugtighedscreme inden han kom i seng. Om natten gik det helt amok, han kradsede sig til blods og ved et-tiden måtte jeg stå op med ham for at få ham afledt og stoppet. Han sov igen kl. fire… Heldigvis havde vi en aftale på hospitalet, så jeg havde allerede taget fri fra arbejde, og vi kunne sove lidt længere og bruge tid på eksemen om morgenen.

Jeg havde nemlig lavet en kæmpe fejl om mandagen – nemlig at han ikke kom i bad!

Tirsdag morgen kom han så i bad og fik den hjemmelavede salve på lige inden han kom op. Han fik godt med cremer på efterfølgende og allerede i nat sov han igennem igen! Han har stadig udbrud og er hjemme fra børnehaven i dag, men det er kommet under kontrol. Meget hurtigere end jeg kunne have gjort for et år siden, da jeg ikke kendte til vigtigheden af et kort bad i lunkent vand. Så allergener, der generer huden, bliver vasket af i stedet for at blive indkapslet under flere lag af cremer. Og hvis man følger rådene til et bad, udtørrer det ikke huden (som vores egen læge fortalte os) – tværtimod!

En kommentar til “Eksemudbrud, stilhed og vigtigheden af et bad”

Skriv en kommentar