Børneeksem og histamin i fødevarer

En aha oplevelse, mere om histamin og nørd-alarm!

Nu nørder vi den lige lidt igen og hvis du er træt af videnskabelige artikler og snak om histamin, så er det nu at du skal lukke ned 🙂

Jeg har skrevet det før, men det kan altså ikke gentages for ofte. Fødevarer med histamin KAN trigge eksemen. Det er så tydeligt at Elias eksem er blevet bedre (ikke væk) efter at vi er begyndt at holde ham fra nogle af dem. Det var en anvisning vi fik fra hans hudlæge, men jeg har også hørt en Professor fra Bispebjerg sige, at det var at overdrive og være overforsigtig, så der er tydeligvis uenighed blandt lægerne (endda nogle af de allerbedste). Jeg er overbevist om at der er en sammenhæng og hvis I har et barn med atopisk eksem, der reagerer på fødevarer, men uden at der er blevet vist en fødevareallergi – så læs med her!

I denne her videnskabelige artikel beskrives et forløb med en 6-årig dreng fra Korea. Jeg er godt klar over, at der ikke er meget styrke i et studie med én patient, men historien er alligevel fin. Forældrene havde observeret, at han reagerede med eksem, når han spiste svinekød og da han havde for vane at spise relativt store mængder af få ting på tallerkenen, kunne han godt indtage meget af kødet til et måltid. Han blev fødevareprovokeret på hospitalet med 200 g svinekød og det forværrede, som forventet, eksemen. Han blev behandlet og sendt hjem med beskeden om at begrænse indtaget af fødevarer med et højt niveau af histamin. Efter en måned blev han fri af behandlingscremer og efter 3 måneder var hans eksem næsten helt væk.

ad-23-S91-g005

De fødevarer der, efter artiklen, har et højt indhold af histamin findes i dette her skema. Elias har reageret på minimum 7 fødevarer i skemaet. Er der nogle af dem, som I genkender?

I diskussionen af resultaterne skriver de (og det er her at jeg får en aha-oplevelse):

In a subgroup of patients with AD, patients displayed allergy-like symptoms; however, the results of their allergy tests were negative and their symptoms could not be linked to food allergies. Nevertheless, these patients reported that worsening of AD skin lesions frequently coincided with intake of certain types of food, and their symptoms resembled those of histamine intolerance.

Altså; i en undergruppe af patienter med AD (atopisk dermatitis) blev der observeret allergi-lignende symptomer, men resultaterne af allergitests var negative og deres symptomer kunne ikke linkes til fødevareallergier. Men på trods af det, rapporterede flere patienter om en ofte forværring af AD hudlæsioner ved indtag af bestemte typer at fødevarer og deres symptomer lignede dem med histaminintolerance.

Aha-oplevelse?

Histaminintolerance kommer af akkumuleret histamin og nedsat kapacitet til nedbrydning af histamin. Nedbrydningen af histamin laves af enzymerne diamin oxidase (DAO) og histamin-N-methyltransferase (HNMT) (nu er det til den nørdede side, det indrømmer jeg..), så akkumuleret histamin skyldes at disse to enzymer ikke er aktive nok. Til forskel fra en typisk fødevareallergi (der også kaldes IgE-medieret) er det en akkumuleret eller ophobning af histamin, der er afgørende. Man kan læse mere om det i artiklen her.

Studier der kigger på sammenhængen mellem atopisk dermatitis og histamin:

I en lidt ældre sag af en artikel, undersøges niveau af histamin i en gruppe med atopisk eksem og sammenligner med en rask kontrolgruppe. Ingen i kontrolgruppen havde forhøjet histaminniveau, men 17 ud af 54 patienter med atopisk dermatitis havde. Det var primært patienterne med svær eksem.

Denne her er også af ældre dato, men publiceret i et meget anerkendt tidsskrift. 33 patienter med atopisk dermatitis gennemgik en blindtest med fødevarer. 35 testfødevarer var positive, 41 testfødevarer var negative og alle 60 placebo testfødevarer var negative. Af de 35 positive reaktioner var 31 af dem relateret til huden indenfor 10-90 minutter. Gruppen med reaktioner havde en forhøjet koncentration af histamin efter indtagelse af fødevarerne.

Den sidste artikel jeg har fundet, er denne her og den bekræfter også ovenstående. Baggrunden for studiet er:

Atopic eczema (AE) is often complicated by relapses triggered by IgE-mediated allergy to different kinds of food. However, in a subgroup of patients ith AE, allergy testing proves negative, although these patients report a coherence of food intake and worsening of AE and describe symptoms that are very similar to histamine intolerance (HIT).

Altså lidt af det samme som før: Atopisk dermatitis hænger ofte sammen med IgE-medieret allergi overfor forskellige fødevarer. Dog findes der en undergruppe af patienter med atopisk dermatitis, hvor allergitests er negative på trods af, at de oplever en forværring af atopisk eksem og beskriver symptomer, der minder om histamin intolerance (HIT).

hit

De grå barer viser kontroller (raske), de orange patienter med atopisk eksem og de grønne patienter med histaminintolerance. Der ses en tydelig reaktion for patienterne med atopisk eksem. Patienterne blev derefter holdt på en histamin-fri diæt og efter 2 uger var deres symptomer væsentligt forbedret.

De her studier bekræfter mig så meget I at det er rigtigt! At Elias bliver syg af nogle bestemte fødevarer, men uden at være allergisk (han er blevet testet flere gange). At histaminholdige fødevarer kan forværre eksemen og at det sker akkumulativt. Dvs han kan godt tåle et enkelt glas appelsinjuice, men får han det f.eks. tre dage i træk, ser han sådan her ud (som vi oplevede sidst vi var på ferie):

foto 2(10) foto 1(11)

Vi har jo allerede udelukket nogle histaminholdige fødevarer, men det er klart denne her vej at jeg vil prøve at gå, for at få Elias eksem yderligere mindsket!

Er der noget som I kan genkende og har I prøvet at holde en histamin-lav eller histamin-fri diæt?

10 kommentarer til “Børneeksem og histamin i fødevarer”

  1. Wao. Eyeopener. Tak for din gennemgang. Jeg har i den grad mig selv, en mangeårig pollenallergier med meget eksem som altid er blevet forværret ved indtag af visse fødevarer og som næsten forsvandt da jeg fastede i fem døgn, mistænkt for histaminint. Jeg har masser af krydsallergier og dermed fødevarer jeg er obs på ikke at kunne tåle, men jeg har aldrig haft histaminbrillerne på. Jeg går i gang med at afprøvf. Vil du dele af dine nylige erfaringer? Bedste hilsner Helene

    Svar
    • Undskyld Helene, din besked havde forputtet sig 🙁
      Og selv tak, det har haft en stor betydning for min søn, efter at hudlægen anbefalede os at udelukke nogle af fødevarerne. Jeg har ikke kigget så meget dybere i det, men det er klart at min søn passer ind i “glasset løbet over”. Altså han kan godt tåle lidt af det hele, men får han mere over flere dage “flyder glasset over” og eksemen går amok. Har du fundet en sammenhæng med dit eksem?
      Mange hilsner,
      Lene

      Svar
  2. Kære Lene. JA! Det har jeg. Jeg er kommet af med min eksem! Det tog ca 2 uger på histaminfri diæt (den eneste ændring jeg foretog mig), så var det kraftigt reduceret, og nu næsten væk. Holder jeg mig fra histaminfri produkter, så er det helt væk, “falder” jeg i et, kommer det lidt igen. Således kan jeg nu styre det op og ned. Det er utroligt. Jeg har haft voldsom håndflade eksem, samt on and off i albueled, i 8 år som jeg ikke har kunnet komme af med før nu og tidligere i mit liv haft eksem on and off. Det er væk, så længe jeg holder diæten, det kan jeg vist godt konkludere nu efter godt 3 mdr på hist fri diæt. Jeg har billeddokumentation;-). Det er en befrielse! Jeg er virkelig taknemmelig for at jeg fandt denne side – og artiklen som du linkede til! Jeg lever pt af grøntsager i et væk, kogte, friske, stegte, alle afskygninger (minus tomater, citrus, aubergine, spinat), brød jeg bager uden gær, havregryn, mælk, rå fisk. Derudover kan jeg godt klare flere andre ting, men dette er min basiskost for jeg føler mig sikker på! Hvordan går det med din søn? Mange hilsner

    Svar
    • Kære Helene,
      Du aner ikke hvor glad jeg er for din besked, og at du har fået det bedre!!
      Det er præcist det samme med min søn. Hans eksem er i ro, når han holder diæten (og ikke er syg ellers..), men falder vi i, kommer det tilbage. Når han er helt eksemfri, er det også som om at han godt kan tåle lidt af det hele, men at bægeret ligesom kan blive fyldt og flyde over, og så reagerer han pludselig på alt uden sammenhæng.
      Mange tak for din besked!
      Hilsner,
      Lene

      Svar
  3. Kære Lene. – Og vice versa! Hvor er det fantastisk! Hvor er det godt at høre med din søn – og at dit detektivarbejde gav pote! Har du en fast diæt du flg med ham? Følger du den på Histaminintolerence.dk? Har du viden om div ymer-halløj, det synes jeg der ser ud til at være delte meninger om, og jeg har sådan lyst til sådan noget. Og ja, jeg kan også tåle noget bedre nogle gange end andre, men tror i bund og grund at det handler om mængde, som du også er inde på. Min nye viden (fra en biokemiker) er at kartofler – eller grøntsager fra natskyggefamilien skulle udvikle histaminer hurtigere end andre grøntsager, har du viden om det? Jeg oplever nemlig – eller havde mistanke om at jeg skal holde igen med kartofler… Bedste hilsner H

    Svar
    • Kære H,
      Vi følger ikke en speciel diæt, men både hjemme og i børnehaven får han ikke længere tomat, appelsin, kiwi, chokolade og jordbær og specielt det med tomat har virkelig hjulpet! Jeg har skelet lidt til histaminintolerance.dk, men jeg synes ikke at han reagerer stærkt nok (det er også svært når jeg ikke selv kan “mærke” om det der sker noget, men udelukkende se det på huden (eller ved ondt i maven), når det bliver for meget, og det tror jeg ofte er en kombination. Jeg har heller ikke set ham reagere på kartofler, men jeg ved, at der er rigtig mange der gør, så hvis du mistænker noget, er det helt sikkert rigtigt! Og den med ymer er lidt tricky, da det afhænger af kulturen, der bruges til fermenteringen. Jeg har ikke kigget nærmere på det, da vi kun bruger en (sikker for min søn) yoghurt (Alpro med blåbær) og holder os til den 🙂
      Jeg har fået rigtig meget inspiration fra hende her: https://www.eczemalife.com/pages/about-karen-fischer, der tager udgangspunkt i eksem og histamin. https://www.eczemalife.com/pages/top-12-eczema-itchy-foods-to-avoid

      Jeg håber at det hjalp lidt og fantastisk at du fandt ud af, hvad det trigger din eksem!!
      De bedste hilsner,
      Lene

      Svar

Skriv en kommentar