Ugens artikel (om blandt andet eksem og chokolade..)

Jeg har læst en relevant videnskabelig artikel om bla. chokolade. Her må jeg indrømme, at jeg er lidt fokuseret på gruppen af børn, der reagerer på fødevarer uden at man kan måle allergier – som Elias. Jeg skrev en del om det her, hvor det handlede om histamin, men i artiklen her behandles samme emne, dog uden at bruge ordet histamin.

Artiklen handler i hovedtræk om, at provokere eksem med forskellige fødevarer. De bruger en gruppe med 69 børn (i alderen 3-15 år), der har, det de kalder, uforudsigelig eksem, hvilket vil sige, at der ikke umiddelbart er en årsag til eksemudbrud.

  • Patienterne reagerede på nogle af fødevarerne de blev provokeret med, men ikke nødvendigvis de samme. De fødevarer flest patienter reagerede på var:
    • Chokolade
    • Ost
    • Yoghurt
  • Æg og mælk blev kun fundet som årsag i få patienter
  • Størstedelen af reaktionerne kunne ikke måles som IgE reaktion
  • De fleste eksemudbrud varede 2-4 dage og var forsvundet efter 1 uge.
  • Efter forsøget blev de bedt om ikke at spise de fødevarer de havde reageret positivt (med eksem) på og efter 3 måneder var der en væsentlig forbedring samt færre eksemudbrud.

Den samme forskergruppe lavede nogle år tidligere et lignende studie med 195 voksne patienter. Her fandt de, at de mest almindelige syndere var:

  • Chokolade
  • Ost
  • Kaffe

Patienterne var IgE negative i de fleste tests og efter at de udelukkede fødevarerne, forbedrede deres eksem

Chokolade var altså den hyppigste årsag i begge forsøg. Jeg har også oplevet at Elias har reageret på chokolade og derfor får han det ikke længere. Når storesøster får kakao, laver jeg en fake kakao til ham og den drikker han med velbehag 🙂

Reagerer jeres børn også på chokolade og kakao?

 

 

 

Skriv en kommentar