Overfølsomhed overfor tilsætningsstoffer kan (også..) give børneeksem

Vidste I at overfølsomhed overfor tilsætningsstoffer også kan forværre børneeksem?

Overfølsomheden kan ikke ses ved en blodprøve eller priktest, men ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diæt og provokation. Hvis man er overfølsom, vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en provokation.

Hvor mange af jer er ikke gået forgæves ved priktest og blodprøver? Det er helt vildt frustrerende og det er jo lige før at man ønsker at sit barn er allergisk overfor noget, man i det mindste kan finde ud af hvad der. Senest brød jeg sammen efter en priktest fordi Elias IKKE var allergisk overfor støv eller græs, som vi ellers troede og det er jo helt skørt. Hudlægen har rådet os til at undgå histaminholdige fødevarer, som også kan forværre eksemen, men heller ikke kan opdages ved blodprøver og priktest.

Vi undgår så vist muligt fødevarer med højt indhold af histamin, men det er åbenbart ikke nok, eftersom han stadig er ret hårdt ramt og stadig får voldsomme udbrud. Nu prøver jeg at blive lidt klogere på tilsætningsstoffer og hører I også til gruppen af ikke-allergiske børn, men stadig med eksem efter måltider, kan det måske også hjælpe jer.

tilsætningsstoffer

Symptomer: børneeksem, nældefeber, hævelse i hud, ondt i maven og diarré. I sjældnere tilfælde høfeber, astma og allergisk chok.

De forskellige tilsætningsstoffer:

  1. Farvestoffer: Bruges til at farve maden eller forstærke den naturlige farve (fx gøre jordbæris mere rød) og tilladt i mange fødevarer og læskedrikke.
  • Farvestoffer skal mærkes med navn eller E-nummer og har E numrene E-100-199.
  • Farvestofferne, der oftest giver en ikke-allergisk reaktion er azofarvestofferne
    • Azofarver:
      • Tartrazin E 102
      • Sunset Yellow FCF E 110
      • Azorubin E 122
      • Amaranth E 123
      • Ponceau 4R E 124
    • Andre farver
      •  Quinolingult E 104
      • Indigotin E 132
      • Brilliant Blue FCF E 133
      • Annattoekstrakter E 160b
      • Carminer E 120 (et naturligt farvestof, der udvindes fra et insekt)
  1. Konserveringsstoffer: Tilsættes mad for at forhindre uønsket vækst af mikroorganismer.

Benzoesyre og benzoater er meget ens og er man følsom overfor et af stofferne, er man som regel også overfor de andre. Det samme gælder sorbinsyre og sorbater samt svovldioxid og sulfitter. Det er altså muligt at man ikke kan tåle sulfit, med godt andre konserveringsstoffer, fx benzoesyre.

  • Benzoesyre og benzoater er nogle af de mest brugte konserveringsstoffer, herunder natriumbenzoat, og er tilladt i en lang række fødevarer som:
    • Grøntsager i lage
    • Marmelade og syltetøj
    • Frugtgrød
    • Slik
    • Overfladebehandling af tørret kød, fx pølser
    • Kogte rejer
    • Marinerede sild og kaviar
    • Flydende ægprodukter
    • Dressinger, sovse og salater
    • Læskedrikke, fx sodavand
    • De har E-numrene 210-219 og skal mærkes med nummer eller navn.
    • Benzoesyre og benzoater forekommer også naturligt i fx tyttebær, tranebær og multebær.
    • Benzoesyre kan udover de tidligere nævnte symptomer også give udslæt omkring munden og en prikkende eller snurrende fornemmelse på læber og i munden.
  • Sorbinsyre og sorbater
    • Bruges i:
      • De samme fødevarer, hvor der må bruges benzoesyre og benzoater (se ovenfor)
      • Overfladebehandling af oste
      • Margarine, minarine og lignende
      • Tørrede frugter
      • Nogle typer brød og kager
      • Vin
      • Snacks
      • Sorbinsyre og sorbater har E numrene E 200 og E202-E 203
  • Svovldioxid og sulfitter virker både konserverende (hæmmer vækst af mikroorganismer) samt som antioxidanter og kan derved forhindre brunfarvning af fx abrikoser og hvide grøntsager som kartofter og peberrod.
    • Bruges i
      • Kartofter og peberrod
      • Tørret frugt og grønt
      • Frugter og grøntsager i lage
      • Marmelade, syltetøj og gelé
      • Kandiserede frugter og grøntsager
      • Slik
      • Kiks
      • Krebsdyr
      • Tørret fisk
      • Sirup, eddike, sennep
      • Citronsaft
      • Læskedrik, fx sodavand
      • Snacks (fx chips)
      • Øl, cider, vin
      • Findes naturligt i løg og kål og dannes ved gæring af fx vin.
    • Svovldioxid og sulfitter har E-numrene E 220-E 224 og E 226-229
  1. Smagsforstærkere bruges i mange fødevarer for at forstærke smagen
  • Glutaminsyre og glutamater (mononatriumglutamat også kendt som ”Det 3. krydder”)
    • Findes i kødprodukter, dressinger, sovse, salater og snacks
    • Har E numrene E 620 og E 621 samt E 622-E 625
    • Symptomerne er hovedpine, brændende fornemmelse på halsen, trykken for brystet, kvalme og svedudbrud.
  1. Antioxidanter
  • Gallater omfatter propylgallat, octylgallat og dodecylgallat og bruges til at forhindre harskning af fedt og olie.
    • Findes i Fedt og olier og fødevarer fremstillet med disse produkter
    • Kagemix, pulversuppe, kosttilskud og snacks
    • Har E numrene E 310-E 312
  • Lecithiner bruges både som antioxidant og som emulgator eller stabilisator. Det udvindes oftest af raps, sojabønner, æg eller solsikkekerner.
    • Findes i de fleste fødevarer som
      • Mælkepulver
      • Margarine, minarine
      • Is og desserter
      • Kakao- og chokoladevarer
      • Slik
      • Brød og kager
      • Mayonnaise
      • Salater
      • Har E nummer E322
  1. Aromaer og aromastoffer tilsættes fødevarer for at give smag og er en stor og forskelligartet gruppe
  • Aromastoffer er enten naturlige, naturidentiske eller syntetiske
  • De har ikke E numre, men mærkes ”aroma” eller med navn
  • Der findes meget få undersøgelser af ikke-allergisk overfølsomhed overfor aromastoffer. Disse omfatter vanillin (vanilje), menthol og kanelaldehyd (vigtigste aromastof i kanel)

Man kan læse mere om det her:

Fødevarestyrelsens lille hæfte om emner

(opdaterer løbende når jeg læser mere)