Altså det der med probiotika..
Er der nogen her, der IKKE har fået et råd om at prøve probiotika?? De fleste har sikkert hørt det et eller andet sted. Fra en venindes veninde, hvis søns eksem gik væk, da han fik probiotika, i en gruppe på Facebook eller måske på Apoteket? Vi har også både hørt og prøvet det til Elias – også flere forskellige slags, men uden succes. Og det er der muligvis en grund til..
Litteraturen er nemlig heller ikke enig i om det virker eller ej. Der findes en del positive resultater for beskyttelse mod atopisk eksem under graviditeten, hvis moren tager en høj nok dosis i over 4 uger inden fødsel. Men for de fleste af os med syge børn, er det ikke rigtigt relevant (med mindre man skal have flere børn selvfølgelig). Resultaterne for at behandle atopisk eksem med probiotika, er derimod mere usikker.
Det der er med studierne, og grunden til at de ikke finder et endeligt svar er, at der er brugt forskellige stammer i forskellig dosis og det er så givet i forskellig varighed. Og det er altså svært at sammenligne. Og specielt stammerne er der kæmpe forskel på i de forskellige produkter. Nogle produkter som Dicoflor er der kun en stamme i, mens der i produkterne fra Duolac er flere stammer. Stammerne kan have en betydning i sig selv, men hvis der er er flere stammer, kan de også have en effekt sammen (en stamme kan danne noget, som en anden stamme kan bruge f.eks.).
Hvad er så bedst?
Det er virkelig svært at sige, og jeg er nået igennem en pæn stak videnskabelige artikler efterhånden.
Det man kan se ud fra studierne er, at de fleste positive resultater er opnået med mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus GG stammen, der bla. findes i produkterne Lactocare kids, Dicoflor og Bifiform. Hvis man mistænker aminer eller histamin til at trigge eksemen, som vi helt tydeligt ser hos Elias, ville jeg nok fravælge produkter med stammer, der kan danne histamin.
Det er ikke dumt, at forsøge sig med probiotika, men man skal vide, at der er stor forskel på produkterne, så kig på hvilke stammer der er brugt eller spørg på Apoteket, inden I køber det.
Hvad er jeres erfaringer med probiotika? Lad os endelig dele erfaringer her..
Jeg har også skrevet om emnet tidligere, så hvis du vil læse mere, kan du kigge her:
Hvorfor kan yoghurt ikke bruges ?
God pointe – yoghurt med mælkesyrebakterier kan sikkert også bruges.
Arla Cultura serien har stammerne Lactobacillus casei F19®, Lactobacillus acidophilus LA-5® og Bifidobacterium BB 12®.
Danone Actimel har to kulturer/stammer, L. Casei og Lactobacillus paracasei subsp. paracasei.
Hvis man synes at det virker, kan man selvfølgelig bruge dem, men hvis det er Lactobacillus rhamnosus man vil prøve om virker, er det ikke Cultura eller Danone man skal bruge.
Jeg er ikke helt hjemme i yoghurtprodukterne, er der nogle der er gode?
Jeg er heller ikke nogen “yoghurt ekspert”. Jeg giver det som regl kunne til mine børn når de har dårlig mave. Jeg har aldrig givet mine børn mælkesyrebakterier på pille form. Jeg kan godt se, ud fra det du skriver at hvis Lactobacillus rhamnosus ikke er i yoghurt, så kan man nok ikke regne med det hjælper ….
Man skal godt nok hold tungen lige i munden, man at stave sig igennem mælkesyre stamme navnene !
Ja det er nogle ret vilde navne! 🙂
Jeg har aldrig hørt om probiotika før.
Men tak for info – så blev jeg da lidt klogere i dag, haha 😀
God weekend.
Kh. Katrine
Selv mange tak!! 🙂