Probiotika har vi sådan rimelig styr på (ellers kan man læse om det i mine tidligere indlæg her og her), men hvad med præbiotika og synbiotika? Det er nemlig lige kommet et nyt opsamlende studie, der viser at synbiotika kan have en gavnlig effekt på atopisk eksem, så det er måske interessant for os!

Præbiotika derimod, hvad er det? Kort sagt er det de gode bakteriers mad. Så hvis vi giver dem noget godt at spise, kan vi altså holde på dem og få dem til at formere sig. Man kan godt tage præbiotika eller spise fødevarer med højt indhold af præbiotika (og det kommer vi lige tilbage til hvad der er) uden at tage probiotika. Men kombinerer man probiotika med præbiotika kaldes det synbiotika. De gavnlige bakterier kommer ned i tarmene med en lille madpakke og skulle derfor få de bedste betingelser for at overleve og formere sig.

synbiotika

 

Fødevarer med naturligt indhold af præbiotika:

Ufordøjelige kostfibre er en af livretterne og de kommer fra fuldkorn og grove grøntsager. På fuldkornssiden er rug, byg og havre topscorere af de ufordøjelige kostfibre. Og i grøntafdelingen kan man gå efter asparges, artiskok, porer, løg, hvidløg, jordskokker og bananer.  Mælkebøtterod og cikorierod indeholder også høje koncentrationer, men der skal man nok i helsekosten og købe det.

Her er en liste der viser det procentvise indhold af præbiotika i forskellige fødevarer:

Hvede, fuldkorn 5%
Asparges 5%
Løg, tilberedt 5%
Løg, rå 8,6% 
Porre 11,7%
Hvidløg 17,5%
Mælkebøtterod 24,3%
Jordskok 31,5%
Cikorierod 64,6%

De enkelte præbiotiske komponenter i fødevarerne kaldes også for:

Inulin (OBS: ikke insulin)

Fruktooligosakkarider (FOS)

Transgalaktooligosakkarider (TOS)

Galaktooligosakkarider (GOS).

Inulin og FOS findes bl.a. i løg, hvidløg og asparges. FOS findes også i større mængder i bananer, artiskok, hvede og tomater. Det er f.eks. også FOS, der er tilsat den type probiotika, der hedder Symbioflor +.

16603_3

Hvad så med de bakterier vi ikke vil have i tarmen?

Læser man om præbiotika på nettet, er der delte meninger om brugen af dem. En af bekymringerne går på, om de bakterier vi ikke så gerne vil have, også kan vokse op. Og den bekymring er reel nok og der er ikke nok viden på området endnu til at sige 100% at det gør de ikke. Man ved dog, at en større del af de gode bakteriers genom indeholder gener, der kan omsætte præbiotika i forhold til de bakterier vi ikke så gerne vil have. Det tyder altså på, at præbiotika bedst udnyttes af de gode bakterier og at de derved har en mulighed for at vokse op og optage pladsen i tarmen.

Andre positive virkninger af fibre:

Fibre binder også mange andre stoffer såsom fedtstoffer, giftige stoffer (toksiner), kræftfremkaldende stoffer (carcinogener) og meget mere. Dette medfører mindsket optag af fedtstoffer og mindre kontakt med farlige stoffer.

Indtag af præbiotika øger desuden produktionen af kortkædede fedtsyrer, der har mange gavnlige effekter. Bl.a. kan kortkædede fedtsyrer øge epitelcellernes delingshastighed, så de udstødes hurtigere, hvilket giver bedre beskyttelse af kroppen (mindre gennemtrængelighed). Kortkædede fedtsyrer kan også forsyne mange af kroppens celler med energi, mindske produktionen af ny kolesterol i leveren og meget mere.

Virker det så?

Man kan generelt påstå, at indtagelse af præbiotika er sundhedsfremmende. Problemet er dog, at det er svært at generalisere, fordi folk reagerer meget forskelligt på kost. Ved medicin reagerer de fleste mennesker nogenlunde ens, men kosten skaber ikke altid den samme reaktion hos alle, fordi vi er så forskellige, og fordi vores mikrobiota varierer så meget fra person til person. Folk, som allerede har en sund mikrobiota, vil ikke få lige så meget gavn af en fiberholdig kost som mennesker med en ubalanceret mikrobiota. Nogle personer vil have enormt meget gavn af at spise fibre, mens andre slet ikke vil få noget ud af det, og disse kan endda risikere at få ondt i maven, opstød, udspilet mave, luft i maven og eventuelt diarré. Det har også betydning, hvordan man sammensætter de forskellige præbiotika. Nogle sammensætninger af præbiotika kan give meget større vækst af en eller flere sundhedsfremmende bakteriestammer, end det ville gøre at indtage ét præbiotikum alene.

Hvad med eksem og synbiotika? 

Et nyt opsamlende studie, har vist at synbiotika kan give positive resultater for børn med atopisk dermatitis. Det er primært børn over 1 år behandlet med et probiotika indeholdende flere bakteriestammer sammen med et præbiotika. Børnene blev behandlet i 8 uger eller mere i alle forsøgene, så man skal have lidt tålmodighed, hvis man forventer resultater.

Synbiotikaprodukter på markedet til børn

Jeg har ikke fundet et eneste synbiotika fremstillet til børn på det danske marked, men det er bestemt ikke fordi produkterne ikke findes i andre lande

synbiotika

Mon ikke også at det kommer til Danmark snart? Hvis man vil forsøge sig med et produkt kan man godt købe dem på nogle af hjemmesiderne og få det sendt til Danmark. Hvis man synes at det er lidt utrygt i forhold til hvad der er i (og sådan har jeg det lidt..), så kan man nøjes med at skrue op for mængden af fibre i fødevarerne eller købe FOS pulver og tilsætte lidt pulver til havregrøden eller juicen.

Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre meget mere om synbiotika i Danmark i den nærmeste fremtid og jeg kunne godt overveje, om det ikke skulle prøves af på Elias eksem!