Om eksem i børnehøjde i Helsingør

Jeg lovede at skrive lidt om, hvad vi fik ud af eksemdagen i Helsingør arrangeret af Atopisk Eksem Forening. Det var virkelig hyggeligt, der var fokus på børnene og det var dejligt at møde andre med samme skæbne. Der var en sjov aktivitet med bl.a. en cremestation og der så jeg for første gang Elias selv smøre løs.

smørestation

Det jeg fik mest ud af (altså vidensmæssigt) var oplæg og en efterfølgende snak med professor Jørgen Seerup. Han startede oplægget med at forklare hvorfor huden bliver mere tør om vinteren i forhold til om sommeren. Det skyldes at huden afgiver mere af fugten til den tørre vinterluft og specielt en opvarmet tør vinterluft gør fordampningen endnu større. Så hvis man vil prøve at forebygge noget af den tørre hud her om vinteren, kan man prøve at skrue lidt ned for varmen inde samt have langeærmer og bukser på (gerne i tæt materiale), der holder på fugten i huden i stedet for at afgive det til omgivelserne. Jeg må tilstå, at jeg troede det var godt at være lidt kold så det ikke kløede så meget og derfor har Elias ofte gået i korte ærmer hjemme..

Der blev spurgt ind til ophold i det døde hav, hvilket Jørgen Seerup virkede positiv overfor og i enkelte tilfælde har de også anbefalet det til patienter med atopisk dermatitis. Dog tilskrev han også noget af den positive virkning med at det kan hjælpe blot at lave et miljøskifte, tage på ferie, slappe af og fokusere positivt på eksemen. Altså en slags placeboeffekt. Han mente også at et ophold i Avénes hydrocenter kunne tilskrives ren placeboeffekt – en placeboeffekt jeg godt kunne tænke mig at se på Elias, hvis vi vinder opholdet til sommer 🙂

Jeg spurgte ham om hvor stor betydning det har at undgå histamininducerende fødevarer – som vi har fået besked på af hudlægen. Der var han uenig med vores hudlæge og mente at det var til den overforsigtige side. Tomater skal man passe på med sagde han, da de kan irritere huden lokalt og provokere et udbrud. Men ellers mente han ikke at man skulle tænke på det. Dog ville man på børn der hele tiden balancerer til et udbrud kunne se en reaktion på andre fødevare, men det ville være individuelt. Og grunden til at jeg havde set en hurtig reaktion på Elias efter at han havde hugget søster chokolade, kunne også skyldes en reaktion på konserveringsmidlerne. Altså endnu engang to holdninger til samme sag – endda af to af Danmarks førende hudlæger. Så her må man altså lytte til sig selv og hvad der giver bedst mening i forhold til sit barn. Jeg fortsætter i hvert fald med at lave snyde-kakao.

12081307_179996285675870_410396713_n
Her taler professor Jørgen Seerup om bogen Tangos kriblende kløe – kender I til den?

Alt i alt et super godt arrangement af Atopisk Eksem Forening og jeg holder helt sikkert øje med lignende arrangementer i fremtiden!

Husk at gå ind og skriv en kommentar her, så kan du også få fat i en af de skønne poser vi også fik med hjem.

4 kommentarer til “Om eksem i børnehøjde i Helsingør”

Skriv en kommentar