Probiotika til børn med atopisk eksem – virker det?
Jeg har virkelig tænkt på at lave et indlæg om probiotika længe. Det er oplagt når jeg gennem mit arbejde beskæftiger mig med bakterier. Mit problem har været, at jeg ikke har været helt overbevist om virkningen af det. Det er simpelthen for let at sige “tag probiotika og styrk tarmen” (og af samme rille “drop sukker og hvede..” – ja hvem af jer har ikke fået den…?). Der er så stor forskel på hvor mange bakteriestammer samt hvilken type, der er i produkterne man køber, og der kan også være stor forskel på virkningen fra den ene til den anden person.
Først lige lidt kort om probiotika eller mælkesyrebakterier som de også kaldes:
Ordet probiotika stammer fra græsk og betyder “for livet” i modsætning til antibiotika, som betyder ”mod livet”. Betegnelsen probiotika dækker over en række mikroorganismer med sundhedsfremmende egenskaber, fordi de ved deres tilstedeværelse kan have en gavnlig indflydelse på tarmfloraen. Hele fordøjelseskanalen – fra mundhule til endetarm – er koloniseret af mikroorganismer, dog med en tiltagende koncentration jo længere man når ned i tarmsystemet – størst i tyktarm og endetarm. I menneskets fordøjelseskanal lever der gennemsnitligt ca. 100.000.000.000.000 – hundredetusind milliarder – bakterier fordelt på over 400 arter. Tarmfloraen kan alene i tyktarmen nå en vægt af mere end et par kilo. De gavnlige (probiotiske) og de sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier lever i en skrøbelig balance, hvor de hele tiden konkurrerer med hinanden om at vedhæfte sig til tarmvæggen og i at formere sig – og gerne på bekostning af nogle andre arter.
Hvad står der i de videnskabelige artikler?
Jeg fandt en ny videnskabelig artikel om emnet, der får positive resultater i forhold til eksem. Der er lavet mange videnskabelige forsøg og artikler om emnet og resultaterne peger i begge retninger. Jeg har samlet lidt sammen herunder og linker til de enkelte artikler, så du selv kan gå ind og læse dem (hvis du mangler adgang til hele artiklen, så send mig en mail på eksembarn@gmail.com, så kan jeg sende dig en pdf).
I det her nye studie, testede de to probiotiske bakteriestammer (Lactobacillus paracasei and Lactobacillus fermentum) enten alene eller sammen. De havde børn mellem 1-18 år med samt en placebo gruppe som kontrol. Efter 3 måneder kunne man måle en bedring hos gruppen, der fik probiotika i forhold til placebogruppen. Reducerede områder med eksem, mindre kløe, rødhed og tørhed. Specielt gruppen af børn under 12 år, der også som babyer var blevet ammet i mere end 6 måneder.
En forskergruppe har også studeret spædbørn, der blev fuldt ammet. Et studie viste, at hvis moren fik probiotikastammen Lactobacillus rhamnosus GG, kunne man se en forbedring på børnene. Senere lavede de et studie på nogle andre spædbørn, der også blev fuldt ammet, og så at hvis børnene fik probiotika (Lactobacillus rhamnosus GG og Bifidobacterium lactis Bb-12), fik man også en bedring hos børnene.
En anden forskergruppe har også lavet to studier, et i 2002 og et andet i 2003. De bruger en gruppe af børn med tidlig begyndelse af eksem og giver dem Bifidobacterium lactis Bb-12 og Lactobacillus rhamnosus GG (ikke på samme tid). De ser en ændring af bakteriesammensætningen i tarmen og viser at inflammation også mindskes.
I 2005 fik 53 børn (6-18 måneder) med moderat til svær atopisk eksem probiotika (Lactobacillus fermentum). Forsøgene viste en bedring af eksemen efter 8 uger.
Et andet studie med 75 børn (2-10 år) viste en bedring af atopisk eksem efter 12 uger ved brug af probiotikabakterien Lactobacillus Sakei.
Det lyder jo alt sammen meget godt – men der findes så også studier, der ikke ser nogen effekter med probiotika.
En gruppe gav 102 børn (3-12 måneder) probiotikabakterien Lactobacillus rhamnosus GG uden at kunne se nogen forskel efter 12 uger.
Her fik 208 børn (3-6 måneder) Lactobacillus paracasei og Bifidobacterium lactis og der var ingen markant bedring af symptomer på eksem.
Der findes flere artikler, hvor man ser en positiv effekt, men også nogle hvor man ikke kan måle effekter af probiotika. En ny såkaldt reviewartikel har samlet lidt sammen her, hvis man vil læse flere studier af probiotikas virkning på atopisk eksem.
Når jeg læser artiklerne, hæfter jeg mig ved hvor forskellige forsøgene er sat op. Børnenes alder, bakteriestammer, mængden af bakterier, måden at give bakterierne på samt hvor længe man følger forsøgene. Og jeg synes ikke, at det er underligt at resultaterne er så forskellige.
Lidt om histamin
Da jeg har oplevet at Elias reagerer negativt på fødevarer, der på den ene eller anden måde øger histamin i kroppen, har jeg også været lidt tilbageholdende i forhold til probiotika – der nemlig også kan danne histamin.
Jeg har derfor også kigget lidt på de enkelte bakteriestammer og set på hvilke bakterier, der kan danne histamin og hvilke bakterier der kan nedbryde det – for det sidste ville være rigtig godt!
Stammer der mindsker (forbruger) histamin:
Bifidobacterium infants
Bifidobacterium longum
Lactobacillus reuteri
Lactobacillus plantarum
Neutrale stammer:
Lactobacillus acidophilus
Lactobacillus lactis
Lactococcus lactis
Stammer der kan danne eller øge histamin:
Lactobacillus casei (producerer histamin)
Lactobacillus bulgaricus (øger histamin i kroppen)
Hvad findes der så af stammer i de danske produkter? Det har jeg lavet et indlæg om her.
Betyder det så at vi kan fjerne eksemen fra vores børn ved at give dem probiotika? tvivlsomt. Kan det hjælpe? måske. Jeg synes i hvert fald at det er værd at prøve af. Det er selvfølgelig op til den enkelte om man vil eller ej, men jeg håber at indlægget her kan hjælpe til at vælge et produkt frem for et andet i forhold til probiotikastammer.
Hvad med jer – har I prøvet at give jeres børn probiotika? virkede det? Og hvilken slags har I prøvet..? Lad os sammen blive klogere 🙂
4 kommentarer til “Probiotika til børn med atopisk eksem – virker det?”