Endnu et besøg på hospitalet og lidt om de sædvanelige frustrationer..

Vi brugte formiddagen på Herlev hospital i dag, men jeg kan ikke dokumentere det, da jeg ikke havde arme til at tage billeder. Elias klistrede sig til mig og kunne åbenbart godt huske at priktesten sidste gang ikke var det sjoveste. Hver gang jeg havde armene lidt fri skulle jeg tjekke min arbejdsmail om nogle rotter fødte eller ej – længere historie, men hvis de fødte skulle jeg nemlig på arbejde om eftermiddagen..

Det virkede meget aktuelt og autentisk, det der med at sidde fanget mellem noget eksem og noget arbejde og så proppe en helt masse dårlig samvittighed ovenpå over ikke at kunne være ordentligt nogle af stederne. Det er jeg sikker på at en enkelt eller to af jer også kender..? Tankerne flyver også på at finde ud af det der med tabt arbejdsfortjeneste, men man når aldrig rigtig til at undersøge det, vel?

Nå men rotterne fødte ikke, Elias sover middagslur og jeg har fået pulsen lidt ned og har tid til at fundere over hvad der blev sagt på hospitalet.

For det første skulle vi informeres om en penicillinprovokation, han skal have lavet i næste måned. Mens sygeplejersken remsede en masse ting op, hørte jeg mest “en hel dag”, “ikke forlade afdelingen”, “mad”, “underholdning”, mens jeg nikkede og tænke: “hvor mange omsorgsdage er det nu at jeg har..?” “har jeg mon feriedage nok”, “hvad med arbejde hjemme..? aj den går nok ikke..”, “melde sig syg måske.. barn syg måske..?”.

Efter samtalen med sygeplejersken talte vi med lægen, der skulle gennemgå blodprøven, der jo ikke rigtig viste noget allergi. Da der ikke var så meget at hente, talte vi om behandlingen af eksemen (det er her vi for tiden bruger Protopic og Elocon samt antihistaminet Aerius en gang imellem). Han skrev det hele ned på et stykke papir og startede med at sige: “Aerius hører ingen steder hjemme i behandlingen her og krydsede det over på papiret. Protopic og Elocon er begge stærke præparater og siden at I stadig har rimelig store problemer med eksemen, virker de nok ikke så godt sammen. I er vist nødt til at få nogle andre tovholdere på det der eksem og I får en henvisning til Gentofte”.

Det gør mig da glad og tryg at vi nu også tilknyttes Gentofte, men det giver mig på samme tid en lidt dum knugen i maven. Mest over at det aldrig helt er godt nok. Eksemen, behandlingen, lægerne, mit arbejde, fridage og til hvilken nytte tænker man så?? Jeg var egentlig landet på, at behandlingen han fik var den optimale, men nu har både apoteket og lægen fået mig til at tvivle. Lægen på Herlev ville skifte Protopic ud med Locoid, men jeg har besluttet mig for at læse lidt først. Starter med denne her moppedreng på omkring 100 sider.

protopic

Jeg vil selvfølgelig lytte til lægerne, men jeg er for længst kommet mig over min autoritetstro, når det kommer til børneeksem!

 

En kommentar til “Endnu et besøg på hospitalet og lidt om de sædvanelige frustrationer..”

Skriv en kommentar