På Apoteket..
Hvis man har et barn med eksem, har man sikkert også været forbi apoteket nogle gange efterhånden.. Og måske opdaget at svar, råd og viden kan afhænge (skræmmende meget!) af hvilken medarbejder man kommer til.
I lørdags var jeg endnu engang på apoteket efter cremer.. Egentlig bare den håndfuld vi plejer, så ingen vilde udskejelser.
Hende vi handlede, var åbenbart af en anden mening og det fik nogle tanker i gang..
Vores samtale lød nogenlunde sådan her:
Mig: Jeg skal bede om noget Protopic og Elocon på det her sygesikringskort
Apotekeren: Hold da op!
Mig: …
Apotekeren: Protopic bruger I vel kun på små områder?
Mig: Nej det er stort set hele kroppen.
Apotekeren: Er det noget en hudlæge har ordineret?
Mig: Øh ja..
Apotekeren: Så bruger I vel også godt med fugtighedscreme?
Mig: Øh ja de to cremer her (Helocreme og Locobase)
Apotekeren: Ja de er også rigtig gode.
Jeg blev lidt paf – hvad var det hun fik sagt uden at sige det alligevel? Er det meget, han bruger? Er det noget med Protopic?
Jeg spurgte ikke ind til det og måske vil jeg heller ikke vide svaret. Alligevel har samtalen fulgt mig lidt hele weekenden og det har sat nogle tanker i gang. Og for at være ærlig, så ved jeg ikke hvad Protopic er og hvordan den virker.. Gør du?
En kommentar til “På Apoteket..”