Hvordan vi (ikke) får hverdagen til at hænge sammen..
Vi har endnu en dag hjemme pga eksem. Jeg har lige talt op til at det er den 9. hjemmedag siden opstart efter sommerferien. Ud af 22 dage.. Man kunne nok godt have presset ham afsted flere af dagene, men det ville være på kanten og med dårlig samvittighed. Han slår ud når han er i institution, men hvad det er ved vi ikke. Det kan være en gætteleg fra nu af og ind til jul. Er det sandkassen? Leg med vand? Kulde på hænderne? Noget mad de får? Skimmelsvamp? Støv? Sæbe? Deres vaskepulver?
De prøver at holde ham fra sandkassen og de er meget opmærksomme på, at der er noget mad han ikke må få (som tomat, chokolade, kiwi og appelsin). Han har også fået sin egen sæbe med, som de bruger og de er også rigtig gode til at smøre ham med creme.
En læser spurgte mig om jeg ikke kunne skrive lidt om hvordan vi får tingene til at hænge sammen herhjemme. Hun skrev lige efter ferien, hvor eksemen var under kontrol og hvis der var lidt eksem kunne det dæmpes med eksemdage. Man glemmer åbenbart hurtigt, hvor hårdt det er for jeg svarede meget overskudsagtigt hvad vi gjorde. Holdte eksemdage, prøvede at lægge lægebesøg så man også godt kunne være på arbejde den dag og fleksede på arbejde.
4 uger er nu gået – 22 hverdage og 9 hjemmedage/eksemdage/sygedage. Det hænger slet ikke sammen. Det er frustrerende og det virker helt umuligt at begge forældre har fuldtidsarbejde. hvad gør man..? Siger sit job op – og hvad så? Søger om nedsat tid? Tabt arbejdsfortjeneste? Skifter børnehave?
Vi kan ikke få det til at nå sammen – kan I? Og hvad gør I?