Underskud og jobsamtale

Vi er kørt helt ned af eksemen nu – for mange fridage og for meget eksem uden at vide hvad vi skal gøre for at slutte den onde spiral. Og oveni blev jeg kaldt til samtale på et job jeg rigtig gerne vil have. Altså sådan rigtig gerne. Hvis jeg altså ikke havde et sygt barn. For under hele forberedelsen til samtalen (der selvfølgelig foregik med Elias hjemme – dvs en hånd på computeren og den anden kørende rundt med en bil..) kværnede mine tanker rundt. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne starte op på et nyt job, melde barn syg allerede i 2. uge? Googlede barnepiger og tænke om det var en mulighed 1-2 hele dagen om ugen. Googlede behandlingsmuligheder (for jeg ved ikke hvor mange gange). Og skiftede mellem at have sommerfugle i maven over at være kaldt til samtale og en knude i maven over at jeg nok inderst inde godt ved at det ikke kan lade sig gøre. Som tingene ser ud nu.

Vi prøvede så noget nyt (og måske desperat i dag) – nemlig Allergikompagniet. Det var virkelig en udfordring for mig som videnskabelig forsker. Jeg har ikke helt slugt den, men skriver senere om oplevelsen og deres bud på behandling af Elias eksem.

Der var intet der gjorde ondt på ham overhovedet, men udelukkende det at skulle være til en konsultation stressede ham åbenbart så meget at det udløste eksem på kinder og hals.. her taget i bussen da han endelig blev sluppet løs.

eksem

 

Skriv en kommentar