Dry wrap/tør indbinding til udsatte og tørre områder
Med svær eksem er wet wrap en rigtig god måde at opnå lindring og aflastning af huden. Du kan læse mere om wet wrap på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside eller prøv at søge på det, så kommer der mange historier op. Vi har brugt det på områder, der har været hårdt ramte, men er nu gået over til en tør udgave, dry wrap, der er lidt lettere at håndtere og mere passende til den mildere eksem eller små områder, der kraver ekstra behandling.
Dry wrap er MEGET let at udføre og du har måske allerede prøvet det, uden at vide at der var et ord for det.
Hvad er dry wrap eller tør indpakning?
Det er helt simpel god fugtning af huden og så dække det til med et tørt lag, som f.eks. handsker eller vanter i en længere periode.
Hvorfor virker det?
Det tørre lag tøj holder cremen tæt på huden og er mere effektivt end hvis man kun putter creme på. Wet wrap er endnu mere effektivt, da det våde lag holder på både creme og fugt over en længere periode.
Hvad er de tørre bandager?
Til dry wraps bruges tøj eller bandager til at indpakke den tørre eksemhud. Du kan bruge tøj, der er lavet specielt til wet eller dry wrapping, men tøj du allerede har hjemme virker også fint (pyjamas, sokker til hænder og fødder eller sokker, hvor foden er klippet af, så det bliver et rør). Det er vigtigt at tøjet sidder tæt til huden og er lavet af naturlige fibre som bomuld eller bambus.
Hvad skal du bruge for at starte?
- En god fugtighedscreme, gerne med høj fedt procent
- Tøj eller bandager. Hviklen type tøj du skal bruge, afhænger af området du vil behandle, men kunne være:
- En natdragt eller bukser og trøje designet til formålet.
- En turtleneck eller tørklæde til nakke og hals.
- Eksemhandsker eller sokker til hænder og fødder.
- Bandager til knæ, albuer, ankler og håndled.
- Gaze til ansigt og hovedbund.
Sådan gør du:
Du kan i princippet lave dry wrap på hele kroppen, men hvis eksemen er så slem, så overvej at lave wet wrap i stedet for. Dry wrap er primært for enkelte områder på kroppen med kronisk eksem eller udbrud.
- Fugt huden med en creme eller save efter eget valg. Læs mere om de forskellige gode fugtighedscremer her. Sørg for at smøre godt på, så huden er godt fugtig når du er færdig, man kan evt. vente lidt og smøre en ekstra gang inden du går videre.
- Dæk området til med et tørt lag tøj eller bandager.
- Lad det tørre lag blive på i minimum 2 timer og gerne natten over.
- Hvis det er mulig, kan du fjerne det tøree lag efter et par timer, smøre igen og dække huden til igen med det tørre lag.
Tips til dry wrap og dit eksembarn
- Prøv dry wrap om natten, så kræver det ikke så stor overtalelse af barnet 🙂 og en bonus er, at området er dækket og det ikke så let at kradse hul i huden. Det er ofte at handsker eller bandager er taget af om morgenen hos os, men de har trods alt siddet længere tid, men jeg trøster mig med, at de trods alt har siddet længere end om dagen.
- Prøv jer lidt frem med cremerne og det er lidt som altid med eksem, at ikke alle cremer virker lige godt afhængigt af barnet. Mange er glade for Warming cremen, men den irriterer desværre lidt hos os. Nogle er glade for Ceridal og den har vi også brugt en gang i mellem. Lige nu er huden på Elias hænder meget ødelagt og derfor bruger vi Avène reparationscreme og den fede creme fra Locobase. Hvis man gerne vil undgå cremer med tilsætningsstoffer, er Olivias tryllesalve sikkert og god til formålet og på en amerikansk hjemmeside læste jeg om en mor, der brugte kokosolie, sheasmør eller en creme med Manukahonning.
- Det er naturligvis vigtigt at lange bandager ikke kan blive løse i sengen om natten, så der er kvælningsfare og vær også sikker på at evt. bandager ikke sidder for stramt, så det stopper for blodgennemstømning.
Har I prøvet dry wrap – måske endda uden at vide at det hed det? 🙂