Der er kommet en ny såkaldt meta-undersøgelse af Protopic og Elidel.
Jeg har tidligere kigget på lignende her og nu er der altså kommet endnu en, der kan findes her.
Undersøgelsen sammenholder 14 studier fra 2001 – 2015 og inkluderer 3494 patienter, der har brugt Protopic/Elidel og 3462 patienter, der har brugt hormoncremer. Patienterne er fordelt på både voksne og børn, de blev behandlet 2 gange dagligt og havde alle moderat til svær atopisk dermatitis.
Konklusionerne er:
- Protopic/Elidel har samme effekt som hormoncremer
- Der er flere sideeffekter som brændende fornemmelse i huden og kløe ved Protopic/Elidel sammenlignet med hormoncremer
- Protopic/Elidel koster mere
- Protopic/Elidel er gode som et supplement til hormoncremerne, men der er ikke noget der taler for, at man skal erstatte hormoncremer med Protopic eller
Elias hudlæge bruger Elidel eller Protopic som første valg til behandling af børn. En læge på Herlev hospital mente at det var forkert. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro.
Hvad bruger I til jeres børn? Protopic/Elidel eller hormoncremer?
Har lige fundet din side og synes godtnok det er ærgerligt at der ikke er så mange svar til dig. Du må næsten føle at du “taler” for døve øre ..
nå men her bruger vi også elidel og Ovison når det er helt galt. Elidel har min niece på 25 også brugt da hun var barn – så det giver mig en vis tryghed. Nu ved jeg jo ikke om hendes nyligt komme psoriasis er udledt af brug af Elidel. Men ellerskender jeg ikke til hun har gener af nogen art
Hej Camilla. Dejligt at du skriver og sådan har jeg ikke tænkt på det 😊 Jeg håber med tiden, at flere byder ind og at vi på den måde kan bruge hinanden herinde.
Kh Lene