I går blev Elias syg om eftermiddagen og havde et kæmpe udbrud af eksem, ondt i maven, løbenæse og lidt feber. Han har fri i dag og i morgen og jeg gik forbi børnehaven for at tale med dem i morges. Jeg sagde, at eksemen godt kunne skyldes frokosten og at vi måske bliver nødt til at lave en ordning, hvor han undgår nogle fødevarer, som f.eks. tomat. Hertil blev der svaret, at køkkendamen allerede nu laver specielle portioner til ham uden tomat og at han derfor ikke havde fået det i går. Sådan bliver man den bedste børnehave i min verden!