Ugens videnskabelige artikel – koldt klima forværrer eksem

Efter sidste weekends oplæg af Professor Jørgen Seerup blev jeg lidt nysgerrig på det med klimaets påvirkning af eksemen. Jeg bruger i forvejen meget af min arbejdsdag med at læse videnskabelige artikler og søgte lidt på emnet. Der fandt jeg denne her nye artikel skrevet af en dansk gruppe fra Glostrup hospital. Jeg gengiver hovedresultaterne her og ellers kan man selv læse den her.

  • Lav luftfugtighed har en negativ effekt på hudens barrierefunktioner. Dvs betyder at:
    • huden øger celledeling
    • hudens fugtighed bliver mindsket
    • det pro-inflammatoriske respons øges (dvs at en evt irritation øges)
    • mennesker der arbejder i et tørt miljø har mere hudkløe og flere lider af atopisk dermatitis
  • Lave temperaturer påvirker hudens barrierefunktioner negativt.
    • vandindholdet i huden falder
    • huden bliver mere gennemtrængelig

For patienter med atopisk eksem betyder det en øget risiko samt øget hyppighed af udbrud. En heldig flok børn blev flyttet til i et varmt og subtropisk klima i 4 uger og deres eksem forbedredes væsentligt. Jeg tror at vi skal have arrangeret en vinterrejse til de varme lande i år!

Noget lidt interessant er, at studier fra Japan, England og Sverige har fundet en sammenhæng mellem fødselsårstid og atopisk dermatitis. Børn der var født i efteråret og vinteren havde en højere hyppighed af eksem i forhold til børn født forår og sommer. Det første år af børns liv er huden ikke så god til at holde på vand samt transportere det og det er muligvis årsagen.

Det sidste passer så fint med mine børn – Elias er fra september og er virkelig hårdt ramt, mens storesøster er fra april og har intet eksem.

Passer det sidste med jeres børn? Og er der andre emner, der kunne være spændende at se på, hvad der findes af videnskabelige artikler?

 

 

 

 

2 kommentarer til “Ugens videnskabelige artikel – koldt klima forværrer eksem”

  1. Jeg døjer med atopisk eksem og det vil jeg have hele livet desværre.
    Jeg er selv født i april og mit eksem er ret slemt.

    Men vil give ret i, at klimaet har meget at sige om eksemets udbrud. Jeg bliver kun ramt af milde eksem udbrud om sommeren her i Danmark, men om vinteren er den til gengæld helt gal og eksemet er slemt hele vinteren i gennem.

    Svar

Skriv en kommentar