Solcremer og børneeksem fortjener en side for sig selv. Det er indviklet og svært at finde en solcreme, der passer både beskytter mod solen og som ikke forværrer eksemen eller svier og kløer. Det bedste er naturligvis at undgå solen helt, men de fleste der har små børn ved at det kan være svært at overholde altid. Derfor har jeg her samlet nogle gode råd til at minimere solen, samt et udvalg af solcremer egnet til børn med børneeksem.
Generelle gode råd (der gælder for alle små børn)
- Lad de små børn sidde i skyggen
- Børn under 2 år bør ikke opholde sig i solen
- Undgå solen mellem 12-15, da 50% af solens stråler kommer her.
- Giv tyndt bomuldstøj på og en hat – gerne en der giver skygge foran og bagtil. Tøjet skal helst have lange ærmer. Lad de mindste beholde tøjet på hvis de leger i vandkanten ved stranden.
- Hvis sol ikke kan undgås: brug solcreme som smøres på kinder, håndrygge, ører og andre udsatte steder.
- Solcreme til børn skal være faktor 15 eller derover.
Solfiltre og solfaktor
Solfiltre inddeles i to typer:
- Kemisk filter og fysisk filter.
- Filtrene virker forskelligt på huden.
- De kemiske filtre trænger ned i hudens øverste lag og absorberer solens stråler. Kemiske filtre beskytter godt mod både UVA- og UVB-stråler.
- De fysiske filtre lægger sig ovenpå huden og reflekterer solens stråler. Fysiske filtre beskytter bedst mod UVB og mindre godt mod UVA-stråler.
- Man kan mærke forskel på solcremerne, da dem med fysisk filter er tykkere i konsistensen og farver kortvarigt huden hvid pga. deres indhold af zinkoxid. Solcremer med kemisk filter holder længere i huden – især de vandfaste. Solcremerne med fysisk filter gnides lettere af og skal påsmøres ofte.
Hvad betyder solfaktor?
Faktortallet på solcremen viser hvor mange gange mere sol man kan tåle med solcreme på i forhold til uden. I forhold til hvornår man bliver forbrændt. Jo lysere din hud er – jo mindre sol kan du tåle og desto højere faktor skal du vælge. Hvis du ikke bruger nok solcreme, kan du ikke regne med faktoren – solcreme skal smøres tykt på!
- Et eksempel: de fleste kan tåle at være i solen uden solcreme i 20 minutter uden at blive forbrændte. Bruger de en solcreme faktor 15 kan de tåle at være i solen i 15 x 20 minutter = 5 timer. Én der er meget lys i huden, kan måske kun tåle at være i solen i 5 minutter. Med solcreme faktor 15 bliver det til 15 x 5 minutter = 1 time og 15 minutter.
Udvalg af solcremer egnet som solcreme til børn med børneeksem
Vi har brugt faktor 30 kids til Elias – både hjemme og i børnehaven og den er god. Svier og irriterer ikke, trænger fint ind og beskytter fint mod solen.
Den havde vi ikke den store succes med, men jeg ved at andre er meget glade for den. Bed om en tester på apoteket og prøv den inden I kaster 150 kroner efter den. Min søn havde en umiddelbart reaktion med kløe og irritation.
Hvilke solcremer har I gode og dårlige erfaringer med..??