Så prøver vi en anden solcreme…

Det var jo dejligt vejr i weekenden og der var mulighed for at få testet den nye solcreme. Og den var ikke god til Elias… der var en reaktion med det samme – den kløede og irriterede voldsomt! Så det var 150 kr (mere..) på cremer-vi-ikke-kan-bruge-kontoen. Jeg gik i går på Atopteket og bad om en prøve på hvad der ellers kunne være en god solcreme til et barn med børneeksem. Jeg fik en prøve på denne her fra Avéne. Vi er meget glade for cremen og bruger den dagligt, så jeg er spændt på at teste den. Jeg købte også denne her fra Derma og prøvede den i dag på Elias, da solen kiggede frem. Den virkede til at være god – den kløede i hvert fald ikke synligt på ham.

Jeg er blevet bedre til at bede om en tester på Apoteket inden jeg køber en ny creme – og skulle i bagklogskabens lys også have gjort det med solcremen fra La Roche-Posey. Hvis de ikke har nogle testere fra firmaet liggende, kan man bede dem om at putte lidt i en lille pose eller anden lille bøtte.

Skriv en kommentar