Har i læst historien om Maya, der blev kureret for atopisk eksem da moren begyndte at lave raw food til hende?
Den handler overordnet set om hvordan en mor desperat prøver forskellige diæter (flere hvor datteren taber sig faretruende) for at for at minimere datterens eksem. Hun landede til sidst på raw food, der havde en positiv effekt og derfor er budskabet (okay måske sat på spidsen..) at, hvis man skifter til raw food kan man kurere atopisk dermatitis.
Denne her historie har gjort et stort indtryk på mig. Ikke fordi jeg tænker, at fra nu af får Elias kun raw food og så er han kureret. Jeg tror at virkeligheden er mere nuanceret – dermed ikke sagt at fødevarer ikke kan have en stor betydning, for det tror jeg bestemt. Men historien siger noget om hvor langt man er villig til at gå for at hjælpe sine børn af med eksemen. Og ikke mindst hvor invaderende sygdommen kan være for alle i familien.