Bambustøj til eksembørn

Mit bedste (og dyreste køb…)

Jeg er simpelthen ved at gå ned over Elias eksem – vi sover ikke og jeg er seriøst ved at kaste op af lyden af hud, der bliver kradset hul i. Orker ikke engang at tage billeder af eksemen mere, men Elias er stort set dækket og hænderne bløder af sår. Af en eller anden grund kan vi ikke få det dæmpet for tiden og man bliver desperat.. og det er præcist der, hvor alle producenterne kan få kløerne i en. Man køber jo hvad som helst – ville sælge min ene nyre, hvis jeg bare kunne købe mig til, at Elias kunne blive eksemfri og vi kunne få sovet bare lidt.

Og det er så hvad jeg har prøvet. At købe mig til lindring. Jeg blev besat af tanken om bambustøj – det SKULLE Elias have. Jeg kun har hørt godt om bambus i forhold til eksem – det skulle være ekstremt godt til at holde på fugten, varmeregulering og virke antibakterielt (har faktisk ikke tjekket op på det sidste, men burde gøre det..). I min søgning fandt jeg www.bamboline.no. (Opdatering: der desværre ikke findes længere) og kastede mig over en ordre – måtte have noget at det lækre tøj til Elias! Først troede jeg at de sendte til Danmark, men det viste sig efterfølgende at være en fejl. Gav ikke så let op og lavede en aftale med ejeren, der er utrolig sød og hjælpsom. Betalingen var lidt vanskelig og skulle igennem min bank (mod gebyr..), men fortsatte stædigt og ventede efterfølgende spændt på pakken. Der kom så først et af de kedelige breve om, at der var kommet told på. Arghh! Jeg betalte og nu har vi endelig det lækreste (og dyreste!) tøj Elias har ejet nogensinde.

Jeg kan ikke anbefale at bestille som jeg har gjort det (dyrt og dumt..), men jeg kan virkelig anbefale tøjet. Det fjerner selvfølgelig ikke eksemen, men jeg kunne ikke finde noget blødere at give ham på, nu han går hjemme og har fri og er maks generet af eksem. Så hvis, der er læsere, der kender en butik i Danmark, der tager tøj af den slags ind til testsalg, så sig endelig til!

Her hygger han sig i noget af tøjet..

PicMonkey Collage5

Af det andet jeg har købt, er blandt andet disse herligheder:

PicMonkey Collage6

Specielt den første dragt er helt vild lækker og han har drønet rundt i den hele dagen i dag!

Hvis I kender til nogle andre forhandlere af bambustøj til børn (hvor man kan bestille uden at skulle sælge sin nyre), så skriv endelig her!

10 kommentarer til “Bambustøj til eksembørn”

    • Jo Hust&Claires undertøj bruger vi også og det er godt! Joha ved jeg ikke om har – er der ikke uld yderst på meget af deres tøj? 😊

      Svar
  1. Har lige læst dinenkommentarer. Har et lille barnebarn med frygteligt meget eksem. Han ser forfærdelig ud især på hænder, fødder og til tider ansigt. Kroppen er også medtaget. Det klør og klør, så han river hul.
    Så…
    Har du fundet et sted i Danmark, hvor du kan købe bambus tøj , ikke kun nattøj,også almindeligt tøj?

    Svar
    • Hej Dorte,
      Det lyder hårdt med dit barnebarn og jeg husker desværre stadig alt for godt, hvordan min søn så ud da han var mindre.

      Vi er meget glade for bambusundertøjet fra Hust and Claire og jeg kan se at de også har fået en del andet tøj i bambus nu. Bambus har virket fantastisk hos min søn -ikke at eksemen går væk, men han klør mindre når han har det på. Min store datter på 9 år med meget sart hud, fik i sidste weekend voldsomt kløende soleksem og hun gik frivilligt rundt i bambustøj hele weekenden, da hun sagde at det var det eneste der hjalp.
      https://www.hustandclaire.dk/section/bambus#p=1

      Jeg håber at det kan hjælpe dit lille barnebarn!
      Hilsner,
      Lene

      Svar

Skriv en kommentar