Så er vi i gang med 2017 og jeg har kigget de nyere videnskabelige artikler igennem og fundet flere gode, men én gjorde mig rigtig glad.
Nemlig denne her: New Perspectives in the Treatment of Atopic Dermatitis in the Pediatric Population
Den første linie: behandling af børn med atopisk dermatitis (AD) er en kunstart. Forfatterne skelner også mellem mild til moderat eksem og moderat til svær eksem, hvilket jeg mener er virkelig vigtigt. Det er vigtigt fordi behandling af børn med eksem i den sværere ende, ofte ikke har den samme succes med behandlingsmetoderne der “burde virke”, og det er frustrerende.
Her kommer hovedpunkterne:
- Fugtighedscremer er vigtige!
- Skal bruges minimum en gang om dagen ved let, moderat eller svær eksem.
- Cremer med urea og glycerol øger vandindholdet i det yderste hudlag.
- Cremer med urea bør ikke bruges til børn under 2 år og kun i lave koncentrationer til børn under 10 år.
- Cremer med glycerol anbefales derimod også til spædbørn.
- Eksempatienter bør undgå cremer med parfumer eller konserveringsmidler, da det kan medføre kontakteksem også i barndommen.
- Wet wrap kan bruges enten med fugtighedscremer eller fortyndede behandlingscremer i en kortere periode.
- Antibakteriel behandling kan være nødvendig i perioder, da eksempatienter oftere oplever hudinfektioner med blandt andet Stafylokokker.
- Hyppige bade er vigtige!
- Skal laves i lunkent vand uden sæbe.
- Hyppigheden er der ikke helt enighed om, men hver 2-4 dag anbefales ofte.
- Klorbade har vist gavlige effekter ved at reducere koloniseringen med Stafylokokker.
- Behandlingscremer er ofte enten
- Steroidcremer/hormoncremer.
- Har været brugt i over 60 år til at behandle eksem.
- Man starter ofte med de milde cremer (som fx mildison) og bevæger sig langsomt mod de stærkere (som fx Elocon), hvis der ikke opnåes en effekt.
- Mængden man skal bruge varierer i forhold til sværhedsgraden, men akutte tilfælde af eksem hos børn under 2 år, kan behøve en mængde på 60-100 g creme pr uge og børn under 10 år en mængde på omkring 300 g pr uge.
- Der kan opstå bivirkninger som tyndere hud, strækmærker og blodsprængninger.
- eller glukokortikoider.
- Også kendt som Elidel og Protopic.
- Anbefales ikke til børn under 2 år, men flere kliniske studier har vist, at det er effektivt og sikkert at bruge.
- Steroidcremer/hormoncremer.
- Systemisk behandling er primært rettet mod behandling af voksne og der findes ikke mange studier, der underbygger behandlingen af børn.
- Methylprednisolone er den hyppigst benyttede, men det anbefales kun at bruge den i en kortere periode (1-2 uger og derfter nedtrapning).
- Uddannelse af børn og forældre i korrekt pleje er meget effektivt!
Læs hele artiklen her