Der er selvfølgelig mange forskelle på at have et barn med og uden børneeksem, men sådan på det daglige plan (udover cremer, sår og bekymringer), kan jeg mærke det lige nu. Da min ældste datter gik i vuggestue, tænkte jeg selvfølgelig på hende i løbet af dagen; havde hun det mon godt, legede hun, var der nogen der drillede og så videre. Det gør jeg også med Elias, men tankerne i dag sværmer stort set kun omkring madplanen jeg spottede i morges..
I dag skal han have kødsovs med flåede tomater samt figenpålæg om eftermiddagen. Begge ting er bandlyste hjemme hos os, men vi har ikke fået implementeret det i vuggestuen endnu. Den er lidt svær, synes jeg – han elsker figenpålæg og det er svært at forklare ham, at han ikke må få det, når alle de andre spiser det. Kødsovsen er lettere og køkkendamen kunne lave en portion til ham uden tomat, eller jeg kunne selv have taget en kødsovs med efter opskriften fra i går.
Så i stedet for at tænke på om han leger og har det godt, tænker jeg på om han nu slår voldsomt ud, om han mon skal have fri i morgen og hvem skal så passe ham..