.. her bliver det værre, åbenbart. Faktisk tror jeg aldrig at Elias eksem har været så slemt som det er nu. Æv! Han har fået rykket sin tid hos hudlægen fra juli til på onsdag og hun siger at vi skal fortsætte med fucidin-hydrocortison til vi ser hende. Men intet hjælper jo.. Passer på med alt han spiser (inkl mig, der stadig ammer ham..) og heldigvis er institutionen også påpasselig og gode til at smøre ham.
Det værste er egentlig skyldfølelsen. Man tror jo at man gør noget forkert, siden man ikke kan slå det ned. Taler man med folk (der ikke har prøvet det selv..), bliver man ofte mødt med undren over at vi ikke bare smører noget på, så det går væk. Andre giver (velmenende selvfølgelig) gode råd som “har I prøvet…. olier, den der gode creme fra apoteket, kamille, zoneterapi, tjære, probiotika, honning..”. Vi har måske ikke prøvet alt, men vi har prøvet meget. Og bliver ved. Og gør alt det vi kan for at han ikke lider mere. Og for at han (og vi) kan få sovet lidt. Hvor er det en opslidende og helt igennem undervurderet sygdom!
