Elias var til fødselsdagsfest i weekenden, hvor han fik en lille bid Nutella,  men allerede efter første bid gik det helt galt og han fik en kæmpe reaktion! Ondt i munden og rødt udslæt med nælder på kinder, hænder og arme. Panik! Hvad gør man? 1813 (som jeg først ikke kunne huske nummeret til og ringede 118 et par gange i stedet for..). 112 synes jeg alligevel var lidt vildt at skulle ringe umiddelbart.. Jeg startede med 1813 (da jeg endelig fik nummeret frem), men der var ventetid på 38 minutter! Så var jeg faktisk lige på nippet til at trykke 112, men kunne se at det ikke var blevet værre i min fjumretid. Efter et par minutter blev det lidt bedre og efter en halv time var det næsten væk. Puha en forskrækkelse.

Jeg ringede efterfølgende til allergiafdelingen, som han i forvejen er tilknyttet, og talte med en sygeplejerske. Hun fik mig til at føle mig lidt uansvarlig (hvilket måske heller ikke er helt forkert) og sagde, at når sådan noget skete, skulle man altså ikke vente på 1813, men ringe 112 med det samme. Gisp.

Det er sandsynligvis hasselnødeallergi, men det skal bekræftes med en blodprøve så snart vi får en tid. Altså første og sidste gang den lille fyr skal have Nutella!

Har nogle af jeres børn også allergier overfor noget I ved..?

nougat-272934_960_720