Behandlingscremer

Eftersom jeg jo ikke er læge, vil jeg ikke gøre mig klog på behandling og valg af behandlingscremer. Jeg vil dog beskrive hvilke cremer vi har fået til Elias og samtidig dele og beskrive min søns historie. Hans historie, tror jeg, er ret typisk for børn (og forældre) med atopisk eksem og kan muligvis hjælpe andre til at indse at de ikke er de eneste med frustrerende søvnløse nætter – søvnløse både pga generende kløende eksem, men også fordi man grubler over hvad man skal stille op som forælder.

Der gik (desværre) lidt tid inden jeg erkendte at han havde eksem. Jeg havde nævnt det til en undersøgelse hos lægen, der sagde at det bare var tør hud. Den tro gik jeg for længe med, til trods for at min mave sagde noget andet (det var min første i en række af oplevelser, der nu har gjort mig lidt mindre tro mod læger og hudlæger og meget mere tro mod min mavefornemmelse). Midt i eksem der blev værre, fik han en meget slem omgang skoldkopper. Han var dækket og virkelig dårlig og blev til sidst indlagt på hospitalet med alt for høje infektionstal. Efter det brød hans eksem ud i lys lue og vi måtte til lægen igen. Denne gang var hun ikke i tvivl – det var børneeksem og han skulle til hudlæge. Hun sagde at jeg skulle smøre Mildison på eksemen samt fede cremer (jeg fik prøver af Locobase fedtcreme med).

Da det virkede ret akut ringede jeg rundt til en håndfuld hudlæger og tog den med kortest ventetid (tænkte at det da måtte være helt standardbehandling og det nok ikke betød så meget.. – igen klogere). Vi fik en tid to uger efter og jeg havde forberedt mig, så Elias havde noget tøj på, der var let at tage af. Det var ikke nødvendigt – hudlægen sad blot tilbagelænet og sagde “Ja, det er typisk børneeksem – gusten hudfarve og rande under øjnene”. Han udskrev Locoid til kroppen og sagde at vi fortsat skulle bruge Mildison til ansigtet samt ved hudfolder. Vi skulle ikke være nervøse for at bruge hormoncreme og skulle supplere med en god fugtighedscreme og han anbefalede Faaborg Carbamid 5 %. Vi skulle prøve at udelukke mælk og æg og hvis det ikke blev bedre skulle han allergitestes med blodprøve. At jeg ammede og stadig spise fødevarerne mente han ikke var noget problem “det når ikke helt derud, sagde han..”. Vi fulgte alle instrukser (dog kun en gang med carbamidcremen, der jo er tortur at smøre på eksem i udbrud!).  Det blev ikke bedre og vi besluttede os for at få ham allergitestet. Den viste ingenting og hudlægen sagde at der så desværre ikke var meget andet at gøre end at smøre og vente på at han forhåbentlig voksede fra det.

Det gjorde vi så i noget tid, men det gik  jo ret hurtigt op for os at det var for uholdbart. Og så startede en periode med en hel del paniksurfen på internettet. Man finder jo alt på nettet, hvis man leder længe nok og jeg kom b.la. omkring historier om en mor, der havde helbredt sit barn med rawfood. Nogle der udelukkende kunne holde det nede med forskellige olier. Alt muligt fandt jeg. Heldigvis fandt jeg også flere facebookgrupper og der kunne man både få hjælp, forståelse og trøst. Fra nogen, der havde været der hvor jeg var eller som også var der. Jeg fandt også ud af at jeg ikke nødvendigvis skulle lytte til lægen eller hudlægen – jeg skulle agere på det selv!

Locoidcremen løb ud og henvisningen var udløbet og vi skulle omkring lægen igen. Hun mente ikke at vi ville få noget ud af at skifte hudlæge – behandlingen ville være den samme og det var bedre at gå hos den samme, der havde historikken. Vi valgte ikke at gøre som hun sagde – heldigvis. Jeg fandt gennem facebookgrupperne frem til en god hudlæge, der dog havde tre måneders ventetid! Vi valgte alligevel at vente og prøvede i mellemtiden at holde eksemudbrud nede med Locoid og et væld at forskellige fugtighedscremer (Apotekets rådgivning af cremer er en helt anden historie..). Eksemen var i perioden svingende – der var gode perioder, men han havde også flere voldsomme udbrud. Han fik en infektion og var indlagt i 5 dage (muligvis pga eksemen) og endelig derefter havde vi tid hos hudlægen.

Den nye hudlæge sagde at vi ikke skulle bruge hormoncremer – det skulle man ikke til børn, men derimod behandles med Elidel (og fucidin-hydrocortison hvis voldsomme udbrud og sår). Hun sagde at vi skulle være meget opmærksomme på bestemte fødevarer som tomat, kiwi, chokolade og citrusfrugter og lavede et brev han kunne få med i vuggestue. Hos hende bliver han så fulgt nu. Behandlingen har egentlig ikke hjulpet og så længe han bliver ved med at slå ud er det åbenbart svært at allergiteste, da man så vil slå falsk ud. Lidt en ond cirkel, der er svær at bryde. Han har sin tredje tid i næste måned samt en tid på rigshospitalet (efter indlæggelsen) om to uger.

Det er rart at være tilknyttet en hudlæge samt blive taget alvorlig på hospitalet, men når noget ikke rigtig hjælper bliver frustrationen bare endnu større. Jeg er sikker på at Elias historie er meget almindelig – må jeg høre jeres?

Jeg har fundet nedenstående oversigt over behandlingscremer her.

Glukokortikoider til påsmøring (creme og salve) er førstevalg til behandling af moderat til svær atopisk eksem. Glukokortikoider inddeles i svagt, middelstærkt, stærkt og meget stærkt virkende midler (gruppe I-IV) efter deres karkontraherende egenskaber (Tabel 1).

Tabel 1. Topikale glukokortikoider med priser per g creme/salve.
Alle er tilskudsberettiget undtagen de med * markerede.